Om Skoskabet

Skoskabet Slagelse er en 100 % danskejet - og drevet - skoforretning i Slagelse midtby.

Tanken om at etablere en skoforretning med speciale i sko til piger og sko til piger der har behov for større størrelser, opstod tilbage i starten af 2015 og forretningen havde første åbningsdag den 7. september 2015.

 

Kongstanken bag er, at alle skal have råd til lækre sko - også selvom du ikke lige passer i en størrelse 37. Har du f.eks. købt en lækker rød kjole, hvorfor så ikke have mulighed for at købe matchende fodtøj, uden at skulle af med en formue?
Eller skal du til fest og har brug for et par nye stiletter, hvorfor så ikke lige stikke forbi og finde et par lækre? Og måske supplere med et par ballerinaer, når fødderne er danset trætte?

 

Du kan sagtens finde tilsvarende fodtøj på andre sider og i andre forretninger der er af samme kvalitet, men til væsentlig højere priser.

Mine priser starter fra 100 kroner og det er svært at finde fodtøj der er dyrere end 350 kroner hos mig.

 

For at kunne holde de attraktive priser, er det nødvendigt at være omkostningsbevist. Derfor er forretningen placeret i udkanten af centrum, men alligevel maksimalt 5 minutters gang fra f.eks. Vestsjællandscentret eller Nytorv og mindre end et minut fra Schweizerpladsen. (Se kort og virtuelt besøg her).

 

Jeg tager selv jævnligt afsted til Frankrig for at vælge de helt rigtige styles til dig. Jeg køber generelt ikke ret mange af hver style, typisk 12 - 24 par, så hvis du ser noget du kan lide, skal du ikke vente alt for længe med at bestille. For de kommer sjældent igen.

 

Jeg håber at du finder lige præcis de par sko eller støvler du har brug for. Hvis du mod forventning ikke kan finde det du har brug for, er du meget velkommen til at kontakte mig på skoskabet@skoskabet.com

 

Tak fordi du har brugt tid på at besøge min webshop.